Sommer

Det dufter lysegrønt af græs               Hør fugletungers tusindfryd

i grøft og mark og enge.                    fra morgen og til aften!

Og vinden kysser klit og næs               De kappes om at give lyd,

og reder urtesenge.                          der priser skaberkraften.

Guds sol går ind                               Hvert kim og kryb

i krop og sind,                                  i jordens dyb

forkynder, at nu kommer                   en livsfryd i sig mærker

en varm og lys skærsommer.              så høj som himlens lærker.

(DDS 725, 1 og 2)

”Det dufter lysegrønt” – det kan man egentlig ikke sige. Man kan ikke dufte en farve! Og samtidig tror jeg ikke, der er ret mange af os, som er i tvivl om, hvordan den duft er. Duften af nyslået græs kan begejstre de fleste af os. Det er duften af sommer! Og kombinationen af sommerens dufte og solens varme, går både i krop og sjæl på os og gør noget godt ved os.

I den svenske digter, Carl David af Wirséns smukke sommerdigt, ”Det dufter lysegrønt af græs”, som også står som en salme i salmebogen, forkynder sommerens dufte og varme meget mere end sommer. Duften fortæller om Guds overvældende skaber-kraft, som igen får blomsterfrø og biller til at mærke en livsfryd i sig, så de giver sig til at gro og formere sig. Og fuglene ved godt, hvor al sommerens herlighed kommer fra, så de synger af hjertet for at prise Skaberen ifølge Wirsén.

Og så vidner sommerens dejlighed også om, at livet ikke varer evigt:

Ja, du gør alting nyt på jord,

En sommer rig på nåde.

Men klarest lyser dog dit Ord

Af kærlighedens gåde.

Alt kød må dø,

hver blomst blir hø.

Når vissentørt står floret,

da blomstrer evigt Ordet”

 

– sådan står der i vers 4 i sommersalmen. Selv når sommeren er på sit højeste, så ved vi godt, at den ikke varer evigt. Blomsterne vil visne igen, varmen forsvinder, fuglene flyver sydpå – selv menneskelivet varer ikke evigt. Det er de livsvilkår vi lever på – og som ikke skal få os til at glæde os mindre over det dejlige ved sommeren. Men måske får det os til at nyde den, mens den er der, fordi den ikke varer evigt – især ikke den danske sommer! Og det samme gælder livet: Det skal bruges, nydes og elskes, mens vi har det.

Sommersalmen slutter af med at forkynde om Jesus Kristus, som er det Ord, der skaber liv af døde. Der er ord, der er større end døden! Og for digteren er sommeren netop et glimt af, hvordan Gudsrige er: Dér er der en evig sommer!

Ja, Jesus Kristus er det Ord,

Der skaber liv af døde,

Så ny blir himmel, ny blir jord,

En verden grøn af grøde.

Kom, Jesus, snart,

Og gør det klart:

Den morgenstund, du kommer,

Da gryr en evig sommer.

 

Jeg holder meget af årstidernes vekslen og af efterårets farver, så mit drømmescenarie er ikke, at det bare skal være sommer altid. Men meningen med sammenligningen, tror jeg, er, at Guds rige minder om sommeren med sin overflod, sin skønhed og livsfryd. Så jeg håber også der er plads til et gyldent efterårshjørne i himlen, hvor der kan være tid til stille sysler og varm kakao.

 

God sommer!

 

Inge